Det talte ord gælder

Kære alle sammen.

Tak for invitationen til jeres topmøde.

For præcist et år siden stod jeg som næsten helt ny undervisningsminister på denne scene her i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Og jeg talte til jer og udfoldede mine perspektiver og mit syn på, hvad der skal til for at udvikle den gode folkeskole.

Nu – et år efter, står jeg her igen og taler til jer. Det samme publikum som sidst. Og så alligevel ikke – for siden sidst har der jo været et kommunalvalg, og der er blevet valgt nye kommunalbestyrelser.

Tillykke til alle jer nyvalgte. I har et stort og vigtigt arbejde foran jer de næste fire år.

Og fordi mange af jer IKKE sad her i salen for et år siden, vil jeg tillade mig at gentage mig selv lidt.

For når man tiltræder som ny borgmester, minister eller byrådsmedlem – så vil man gerne forandre. Man vil gerne udfordre det bestående, og man vil sætte sit aftryk på udviklingen. Den trang kender jeg fra mig selv.

Og det er også vigtigt som politiker at udfordre det bestående.

Men vi bør og skal altid spørge os selv: Giver projekterne og indsatserne mening for BORGERNE? Og i vores fælles skoleverden: For ELEVERNE – for lærerne – for forældrene?

Blander vi os unødigt i de fagprofessionelles arbejde? Eller tilfører vi værdi, som kommer eleverne til gode?

Jeg har en ambition om, at folkeskolen skal have mere frihed og ansvar. Den ambition synes jeg, vi skal dele. 

Vi skal have en folkets skole, hvor forældre, lærere, skoleledere – og ikke mindst elever – har friheden til at skabe den skole, der giver mening lige netop for dem.

Jeg håber, at I – selvom nogle af jer er nyvalgte og ivrige efter at komme i gang – vil give skolerne ro til at undervise – og altid lige tænke: Giver det her mening for skolerne, for lærerne og for eleverne?

---

For et par uger siden besøgte jeg Tarm Skole i Vestjylland. Og det var en opløftende oplevelse. Både at bevæge blikket langt væk fra Slotsholmen i København – men også at se, hvor initiativrige og engagerede de var på denne skole. 

Tarm Skole er med i regeringens skolepuljeprogram. 

Og skolen har fundet en formel, der ser ud til at virke for dem. En formel, der bidrager til at løfte flere børn og unge op på et højere niveau i dansk og matematik. Det er nemlig afgørende for, at de kan tage en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Og dermed er det afgørende for deres fremtid.

På skolen traf jeg eleven Eskild og hans far Bent. Far og søn har haft rigtig gode erfaringer med at træne læse- og skrivefærdigheder derhjemme – godt hjulpet på vej af en læsevejleder. Og det havde givet bemærkelsesværdigt gode resultater!

Jeg har helt ro i maven i forhold til, at ikke kun Eskild, men også de andre elever på Tarm Skole er i gode hænder i forhold til at nå de faglige mål, de har sat sig.

Og opskriften var: Tryghed. Fokus. Opfølgning. Og ikke mindst forældreinddragelse.

---

”Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere” – det er jeres tema her på topmødet. Og lad mig dvæle ved det sidste: inddragelse. For det ER vigtigt – ikke kun i fremtiden, men også lige nu og her!

Min lille historie fra Tarm Skole viser krystalklart, at det ikke bare er vigtigt, men altafgørende for den gode skole at inddrage og samarbejde med forældrene og civilsamfundet. Og at det er vigtigt at give ansvaret og friheden til dem, der ved bedst: Skoleledere, lærerne, eleverne og forældrene.

Mange af de opgaver, I ridser op i jeres program, og som topmødet handler om – dem kan I ikke løse alene i kommunerne. De skal løses i et samarbejde, hvor man forventer noget af hinanden og for eksempel inddrager forældrene i børnenes uddannelse og dannelse.

Forældre og elever skal føle ejerskab til skolen – for det er DERES skole. Ejerskabet understøttes bedst af medbestemmelse og inddragelse. Elever og forældre er helt tæt på skolens dagligdag – og skal også være tæt på beslutningerne om den.

Samarbejdet med forældrene skal være ligeværdigt og tillidsfuldt. Men skolen skal også kunne træde i karakter som en faglig autoritet, der anviser en retning for samarbejdet. Hvad forventer skolen af forældrene? Og hvad kan de gøre for at støtte op om barnets skolegang?

Det er svært for os politikere på Christiansborg at blande os i. Og det er nok også svært for jer i forvaltningerne. For det er så lokalt og individuelt, hvad der skal til – og det ved de allerbedst på den enkelte skole.

Men I kan opsamle de gode ideer og erfaringer – og bringe dem videre. For hvis formlen på Tarm Skole virkede – så kan den måske også virke andre steder.

Og det er jo heller ikke fordi, forældresamarbejde er noget nyt. Også mange andre skoler er rigtig dygtige til det. Men det kan blive bedre og mere systematisk.

I regi af Kvalitetsforum for folkeskolen har der været nedsat en arbejdsgruppe om netop forældresamarbejde.

Én af udfordringerne på skolerne er, at skole-hjem-samarbejdet ikke betragtes som en kerneopgave af skolerne.

En anden er, at der mangler forventningsafstemning mellem skole og hjem.

Arbejdsgruppen peger blandt andet på muligheden for at indsamle og formidle de gode eksempler fra skoler, der har haft succesfulde forældresamarbejder.

Fra ministeriets side har vi arbejdet med at gøre forskning på området mere tilgængeligt – og brugbart i praksis. Det ligger på emu’en, som er ministeriets digitale platform for undervisningsmaterialer. Og jeg vil opfordre jer til at udbrede kendskabet til denne viden til jeres skoleledelser.

Forældresamarbejde og udbredelse af de gode eksempler er også med i jeres helt nye udspil: ”Godt på vej med folkeskolen”. Det glæder mig – og jeg vil i øvrigt gerne kvittere for udspillet, som rummer mange interessante initiativer.

---

Og nu vi er ved forældrene, så er der et andet vigtigt punkt, som optager mig meget – og som også fylder i medierne: Nemlig dataetik.

Altså det her med, hvordan vi bruger alle de data, vi indsamler om eleverne gennem deres skoletid. Og ikke mindst spørgsmålet om, hvordan vi sikrer forældrenes rettigheder i forhold til deres børns data.

Som I ved, er vi blevet enige om at udarbejde et sæt dataetiske principper.

De principper skal være en hjælp for skoleledere og lærere – til at håndtere de etiske aspekter af dataindsamling- og opbevaring.

Dataetik er noget, som vi skal diskutere mere og helt konkret håndtere bedre. Digitalisering giver mange muligheder – men vores begejstring må aldrig overskygge vores omhyggelighed med etikken omkring data.

Et eksempel på, at dataindsamling kan bidrage positivt, er værktøjet kommunetal. Her kan borgerne få indblik i, hvordan kommunerne bruger pengene og indretter skolerne. Det giver et overblik, der kan bidrage til en god dialog mellem borgerne og politikerne om, hvordan vi indretter vores skoler.

---

Når jeg står heroppe, har jeg et ret godt overblik. Men i det daglige er det JER, der har overblikket.

Det lokale overblik. Overblikket over alle skolerne. Derfor har I også en naturlig rolle i at fastlægge en strategisk retning for et sammenhængende børne- og ungeliv i jeres kommune.

Hvor mange børnehaver, skoler og fritids- og klubtilbud er der behov for?

Hvor skal de ligge?

Og hvordan skaber vi en god og tryg overgang fra dagtilbud til skolestart – og et godt samspil mellem skole og klub i hverdagen?

I er med til at sikre, at jeres kommuners børn og unge kan udvikle sig fagligt, socialt og personligt.

De fagprofessionelle har på den anden side en naturlig rolle i at omsætte dette i praksis – ude på de enkelte skoler, inde i de enkelte klasseværelser.

I skal give plads til, at skolelederne kan gøre deres arbejde. Et arbejde, der først og fremmest går ud på, at eleverne skal blive dygtige – og trives.   

Og I skal støtte dem i dette arbejde.

Og så vil jeg også gerne slå et slag for, at der er opgaver, som slet ikke er skolens primære ansvar. Hele verden skal ikke presses ind i skolen. Børnelivet, fritidslivet – det er børnenes eget. Det er noget, de har sammen med deres forældre, søskende og venner. Det er noget, de har i fodboldklubben, eller når de går til spejder.

Eller når de bare læser en bog, spiller et spil eller keder sig inde på værelset.

Jeg er sikker på, at I er enige: At skolens kerneopgave er at give børnene kundskaber og dannelse. Men det er godt, at vi løbende får diskuteret, hvad skolen skal, og hvad skolen ikke skal.

Og den diskussion skal vi også tage sammen med forældrene.

---

Det er jo ikke fordi, det skorter på opgaver i kommunerne. Den velfærd, som er helt tæt på borgerne – den ligger i jeres hænder. Og det er jeg meget tryg ved!

En helt aktuel opgave er at få den nye reform af det forberedende område på skinner. Ud at virke i hele landet– til gavn for mange unge mennesker.

For langt de fleste unge giver vejen fra grundskolen sig selv. Det fleste går videre i gymnasiet og nogle færre – desværre for få – forsætter på en erhvervsuddannelse.

Men for de unge, der ikke kommer direkte videre har der været alt for mange forhindringer. De unge er blevet mødt af et komplekst system uden indbyrdes sammenhæng.

Det laver vi heldigvis om på nu med reformen.

Et samlet Folketing står bag reformen om den nye FGU og den sammenhængende kommunale ungeindsats. Cirka 90 skoler – forankret i 25-30 selvejende institutioner – vil skyde op rundt om ib landet.

På skolerne skal der skabes en ungdomskultur, hvor der er et fællesskab. De unge vil møde en hverdag med praksisnær uddannelse og kontakt til det lokale erhvervsliv.

De nye FGU-skoler bliver statslige institutioner. Men I vil i kommunerne få en afgørende rolle i forhold til at få fordelt skolerne ud over hele landet.

Jeg hører, at I har taget opgaven til jer i kommunerne, og at de regionale kommunekontaktråd allerede er godt i gang med at tegne landkortet. Det vil jeg gerne kvittere for. For her kan kommunerne og staten virkelig gøre en forskel med et tæt engageret samspil.

Jeg vil følge arbejdet med reformen tæt – og jeg er meget tryg ved, at næste skridt ligger hos kommunerne: Det er JER, der kender de unge. Det er jer, der har det lokale kendskab og ved, hvordan vi bedst kommer i mål.

Og nu er JEG ved at nå i mål med min tale til jer.

Men jeg inden jeg slutter helt – vil jeg gerne gentage, at når vi sammen udvikler folkeskolen, så skal vi altid huske os selv og hinanden på det vigtige spørgsmål:

Giver det mening for borgerne? For eleverne? For forældrene?

Tak for ordet.

Rigtig godt topmøde.